Serviceaftaler
Med en serviceaftale har du en forsikring mod skadedyr, hvor forebyggelse, bekæmpelse og behandlinger er samlet i én løsning til en fast pris. Med i aftalen er en døgnvagt, hvor du kan tilkalde eller konsultere os 24 timer i døgnet, året rundt.
Værdien af en serviceaftale skal vurderes ud fra faktorer som:
- Ødelagt image overfor publikum/kunder
- Skader og økonomiske tab på inventar og bygninger
- Ødelagt materiel samt rå- og færdigvarer
- Infektionsrisiko for medarbejdere og modtagere
- Tabt arbejdstid, herunder forberedelse og oprydningstid
1. Basis
Basis-aftalen opbygges som et forebyggende bekæmpelsesprogram, der dækker de områder, faciliteter og forhold, som aftales inden opstart.
Aftalens dækning og indhold udføres med udgangspunkt i den bestående og aktuelle situation. Der foretages regelmæssige inspektioner, og løsningen tilpasses efter behov og konsekvensvurderinger.
Basis-aftalen er målrettet virksomheder, herunder levnedsmiddelvirksomheder, private m.m. der har allerede har stiftet bekendtskab med skadedyr, eller som ønsker at forebygge angreb af skadedyr.
2. Basisprof
Med Basisprof-aftalen sikres og opbygges et forebyggende bekæmpelsesprogram, hvor udgangspunktet er et totalt skadedyrsfrit miljø. Der foretages grundig gennemgang af arbejdsrutiner, formål og ydelser i virksomheden, ligesom der tilbydes rådgivende og kontrollerende konsulentvirksomhed.
Basisprof-aftalen tager udgangspunkt i de strengeste normer for skadedyrsbekæmpelse. Inspektioner, behandlinger, kvalitetskontroller og hygiejnetekniske vurderinger sker på et professionelt niveau og i et gennemarbejdet arbejdsprogram.
DKSS foretager kvalitetskontrol af alle opsatte indikatorer og servicestationer, ligesom der udarbejdes inspektionsrapporter efter hvert kontrolbesøg.
Basisprof-aftalen er udviklet til levnedsmiddelvirksomheder, hoteller, medicinalvirksomheder, hospitaler, it-virksomheder mfl., hvor skadedyr kan medføre store gener og omkostninger.